Synes det er komisk hvordan alle har lagt mærke til forandringen.
Folk tager afstand til forandringen, da den ikke er særlig behagelig at være i nærheden af. Jeg har altid troet på, at forandringer for det meste ville være positive, lige indtil den her gang.
Aldrig har jeg mistet så meget for en forandring, og aldrig har jeg haft så ondt af den. Venner der forsvinder fra forandringen og folk der taler bag forandringens ryg, fordi den efterhånden er blevet så latterlig, at ingen kan overskue den. Det jo synd. Det er ikke rart ikke at have nogle venner, og slet ikke, ikke at have nogle nære. Men, hvad skal sådan en som mig gøre? Bare se på forandringen blive værre, tage afstand og så leve mit eget liv. Eller skal jeg endnu en gang prøve at redde forandringen inden den går endnu mere galt? Jeg har hele mit liv været der for forandringen og jeg har altid været til rådighed 24/7. Men, jeg er træt af at blive skuffet, og jeg føler ikke jeg får noget igen. Det er ikke fordi jeg ligefrem altid forventer at få noget igen, men når jeg så endelig har brug for at forandringen tager 1 time ud af sit liv, så kan jeg ikke regne med det sker. Det var skønt, men tak for årene hvor det gik dejligt. Jeg er bare blevet klogere nu, og har fundet ud af hvem og hvad der er værd at holde på.