Jeg starter dagen VILDT skidt..
Jeg drømmer om min moster. Hende som døde for nogle måneder siden. Det var helt forfærdeligt! Jeg græd da jeg vågnede.. Jeg tror faktisk, at jeg er ved at fatte, at hun ikke længere er her. At jeg ikke lige kan ringe til hende, grine med hende, snakke med hende, kramme hende osv.. Og det går altså udover min nattesøvn. Og mit humør! Jeg SAVNER hende! Det er til at brække sig over, hvor stor min savn er!
Hver dag bliver jeg mindet om hende. Men ikke nok med det, så sker det også HVER dag, at jeg tænker på min farfar. Uheldig som min familie er, så mistede vi ham for snart 1 år siden. Indenfor det samme halve år min moster døde. Det er da klart at jeg er fucked up indeni? Eller er det bare mig der tuder? Ikke nok med det, så døde mit marsvin 2 uger efter min mosters død. Jeg havde haft mit marsvin, Emma, i 8 år! Det er altså meget af mit liv når man tænker på jeg kun er 17.. Så ja. Nedtur, på nedtur, på nedtur. Og det er selvfølgelig ikke det eneste, der er med til at gøre mig så trist som jeg er. Der er jo selvfølgelig de sædvanlige teenage-problemer. Det er længe siden jeg har været glad eller lykkelig. Ja, jeg kan smile, grine og have det sjovt, men jeg har ikke følelsen af glæde indeni mig. Den er bare ... væk. Jeg er da glad når jeg er sammen med familien, veninderne osv. Men, følelsen af lykke er ikke til stede hos mig længere. Man lærer lidt at leve med det. Dog vil der hele tiden mangle noget, men, så længe jeg ved hvad det er der mangler, så kan jeg vel lige klare det? Gal en emo jeg er. Men, sådan er det nu engang. Vi går alle forskellige ting i møde, og ALLE er triste, det er bare ikke alle der tør fortælle om det.
Jeg har skrevet dette indlæg for ligesom at give et indblik i hvordan jeg har det lige pt, hvorfor jeg er så inaktiv her på bloggen og hvorfor jeg er som jeg er i hverdagen. Jeg kan simpelthen ikke overskue særlig meget.
Now you know..
Jeg drømmer om min moster. Hende som døde for nogle måneder siden. Det var helt forfærdeligt! Jeg græd da jeg vågnede.. Jeg tror faktisk, at jeg er ved at fatte, at hun ikke længere er her. At jeg ikke lige kan ringe til hende, grine med hende, snakke med hende, kramme hende osv.. Og det går altså udover min nattesøvn. Og mit humør! Jeg SAVNER hende! Det er til at brække sig over, hvor stor min savn er!
Hver dag bliver jeg mindet om hende. Men ikke nok med det, så sker det også HVER dag, at jeg tænker på min farfar. Uheldig som min familie er, så mistede vi ham for snart 1 år siden. Indenfor det samme halve år min moster døde. Det er da klart at jeg er fucked up indeni? Eller er det bare mig der tuder? Ikke nok med det, så døde mit marsvin 2 uger efter min mosters død. Jeg havde haft mit marsvin, Emma, i 8 år! Det er altså meget af mit liv når man tænker på jeg kun er 17.. Så ja. Nedtur, på nedtur, på nedtur. Og det er selvfølgelig ikke det eneste, der er med til at gøre mig så trist som jeg er. Der er jo selvfølgelig de sædvanlige teenage-problemer. Det er længe siden jeg har været glad eller lykkelig. Ja, jeg kan smile, grine og have det sjovt, men jeg har ikke følelsen af glæde indeni mig. Den er bare ... væk. Jeg er da glad når jeg er sammen med familien, veninderne osv. Men, følelsen af lykke er ikke til stede hos mig længere. Man lærer lidt at leve med det. Dog vil der hele tiden mangle noget, men, så længe jeg ved hvad det er der mangler, så kan jeg vel lige klare det? Gal en emo jeg er. Men, sådan er det nu engang. Vi går alle forskellige ting i møde, og ALLE er triste, det er bare ikke alle der tør fortælle om det.
Jeg har skrevet dette indlæg for ligesom at give et indblik i hvordan jeg har det lige pt, hvorfor jeg er så inaktiv her på bloggen og hvorfor jeg er som jeg er i hverdagen. Jeg kan simpelthen ikke overskue særlig meget.
Now you know..
0 Kommentarer:
Send en kommentar