The truth..

Jeg er ikke okay.
Jeg kan ikke overskue min hverdag. Jeg kan ikke tage mig sammen i skolen. Jeg kan ikke overskue at holde venskaber ved lige. Jeg kan ikke være på hele tiden. Og jeg kan ikke være glad hele tiden.
Jeg kunne skrive en hel roman om hvordan jeg har det. Nu bliver det bare sådan her. Jeg føler ligesom, at folk gerne må vide sandheden om hvordan jeg har det. Det er jo i orden at være trist, og nede, right? Jeg ved at vi alle er det til tider. Dog er der næsten ingen der indrømmer at de faktisk har det skidt. "Hey, hvordan har du det?" - "Jeg har det fint.." <- Det er SÅ meget lettere at svare end: "Jo nu skal du høre. Jeg har stress i høj grad, min elskede moster er lige død, efterfulgt af mit marsvin, som jeg har haft hele mit liv. Ikke nok med det, så er jeg stadig ikke kommet mig over min farfar, som døde i februar. Og så ......" Det er ikke det folk forventer at høre. "Jeg har det fint".. Den er blevet misbrugt så meget. Hvorfor kan man ikke bare være ærlig? Hvorfor skal man pakke ind, at man er et menneske med følelser, og at man er trist, sur og træt i sin hverdag? Det hjælper jo ingen af os. Og jeg VED, at alle der læser med, kan følge mig og forstår hvad jeg mener. Vi er alle ens. Om vi har 2 arme og 1 ben, eller omvendt, sort eller hvid, tyk eller tynd, handicappet eller ikke handicappede - vi har alle de samme følelser, og vi kan alle relatere til hvordan hinanden har det. Måske kan det være svært at at sætte sig ind i andres situation, men. Man vil altid kunne vide hvordan det må føles, da man selv har haft mærket noget lignende. Følelser. Man skjuler dem. Og hvis man er åben omkring det, er man stemplet som weirdo. Jeg prøver at være så åben om hele min situation som muligt, og folk tager det da også meget pænt, når de står og lytter. Men, jeg VED der bliver snakket bag min ryg. Sådan er vi også alle sammen. Så snart der er en der gør noget anderledes end resten af befolkningen, så er man stemplet. Vi mennesker er så ens. Men alligevel skjuler vi overfor hinanden hvordan vi faktisk rigtig er, eller hvordan vi rigtig har det. Det er underligt, for det gælder jo faktisk om at være så umenneskelig som muligt, på en eller anden måde right? - Perfekt, uden nogle fejl eller dårlige dage.