Menneskeheden..

Det at mærke den kølige luft i sit ansigt. Dufte til den friske luft, imens man ellers bare står i sin egen verden. Kigger op på himlen og se få stjerner, eftersom det er overskyet. Der er mange fly der flyver forbi. Gad godt vide hvor de skal hen. Måske til varme lande? Måske på skiferie? Det er lidt underligt at tænke på, at den flyvemaskine, som lige er fløjet forbi, indeholder en masse mennesker med forskellige liv. Der sidder nogle og er kede af det, andre er glade, og nogle tredje er måske sure. Det er ikke nogle man kender til, men alligevel fylder hvert enkelt menneske så meget her i verdenen. De folk i flyvemaskinen er nok nogle, som betyder alt for andre, men som vi ikke aner noget om, fordi vi egentlig bare har nok i os selv. Når vi ser en dame i bussen tænker vi ikke længere end, at der sidder en dame. Måske tænker vi på hvordan hun ser ud, men aldrig har jeg skænket tanken: "Gad vide hvordan hun har det". Det handler om os selv. Vi har så mange bekymringer selv, at hvis manden i fakta skubber eller er sur, bliver vi sure. Vi tænker ikke over, at han nok har haft en lorte dag, eller bare har det skidt. Jeg ville ønske jeg kunne tage mere hensyn. Jeg tænker på hvordan mine venner har det, men skænker ikke en tanke til andre mennesker, de er der bare. Men, jeg vil vædde med, at hvis man smilede noget mere eller sagde: "Hav en god dag", til bussemanden, så ville man have gjort deres humør lidt bedre. Det kan man vel godt overskue? Ihvertfald vil jeg prøve så godt som jeg nu kan.