Badminton - 9 år

I mange år har badminton været en kæmpe del af mit liv.
Da jeg begyndte i 1. G (for et år siden) måtte jeg desværre droppe det. Jeg havde ikke tid eller overskud, og mit liv drejede sig kun om skolen. Ikke nok med at jeg begyndte i gymnasiet, blev jeg mere og mere stresset, så jeg måtte også "sige op" som badmintontræner. Jeg har tit mareridt om, at jeg ikke kan ramme bolden længere, eller at jeg ikke kan huske hvordan man slår et ganske almindeligt clear. Derfor måtte jeg gøre noget ved det. For ca. 1 måned siden tog jeg derfor til træning. Det var i den sidste uge af sommerferien, der havde jeg tid og overskud. At komme derned, spille, løbe, grine med de andre, se de andre, og bare være der har fjernet mine mareridt. Jeg ELSKER badminton. Det er så stor en del af mig, at jeg føler mig hjemme når jeg står med en ketcher i hånden. Når der bliver lagt op til et perfekt smash. UHF! Jeg elsker det! Vi har badminton i idræt lige pt. og kan ikke beskrive hvor perfekt det er. Badminton I SKOLETIDEN?! JAJAJAJAJ! Jeg elsker det, jeg elsker det, jeg elsker det. Og savner det. Og folkene. Men, jeg holder stadig kontakten, og går stadig med dem i byen osv.