Must be funny, living in a rich man's world

Der er en ting, som begynder at vandre rundt i mit hoved konstant.
Penge. Jeg HADER at bruge penge.. Så længe det ikk er mine egne, så elsker jeg det, og det er jo forfærdeligt! Men. For 1-2 år siden fik jeg a vide at jeg ikke måtte arbejde mere, altså af mine forældre, fordi jeg ikke kunne koncentrere mig om alt det jeg skulle. Så de "tog mine jobs fra mig", og vi indgik en aftale om, at de skulle give mig halvdelen af den løn jeg fik på et af mine gamle jobs. Ja, jeg havde 3 på et tidspunkt på samme tid. Det var for meget. Jeg tjente 2000 om måneden da jeg arbejdede i en børnehave. Dvs. jeg fik 1000 kroner af mor og far. Det ændrede sig senere, da det var mange penge, udover alt det andet jeg fik osv. Så gik vi ned på 500 kroner om måneden. Det kunne da også liiige række. Jeg har altid haft en ekstra account, (kan ikk huske det danske navn for account?) hvorpå alle mine penge stod fra de gamle jobs. Her i sommerferien har jeg bare brugt viiiiildt mange penge, og det er jo lidt dumt, da der ligesom ikk rigtig kommer flere. Men, så kom mor mig lige til undsætning. Vi aftalte at gå op på de 1000 igen.
Så er det jeg tænker. Det er jo fantastisk at det kan lade sig gøre for mig. Men tænk på dem, som ikke har den mulighed. Hvad skulle man så gøre? Man kan ikke arbejde pga. stress, hvordan skal man så få penge hvis ens forældre heller ikk kan træde til? For mig har penge en ret stor betydning, da jeg ikke vil have, at de skal stå i vejen for hvad jeg skal lave med mine venner. Men, hvad fanden gør man så? Jeg er super forkælet, det vil jeg ikke lægge skjul på Men da jeg ikke på nogen måde opfører mig forkælet, synes jeg det er i orden. Det er bare en ekstra bonus jeg har. Jeg kan bare ærlig talt ikke holde ud a tænke på, a det altså ikke er alle, som har det som jeg har. Når man er på min alder, altså de 17 år, så burde penge jo ikke være et problem, da vi stadig er "børn". Eller bliver vi set som børn? I nogle sammenhænge gør vi vel? Jeg har mange venner og veninder, som har penge'problemer i den her alder, og det burde jo slet ikk være så stort et problem. Men penge har bare en eller anden magt over os, som ikke gavner på nogen måde! Det er videnskabelig bevist, at penge er vejen frem til stress. Jeg gik i med begge ben, da jeg bare ville have flere og flere! Og det var da jeg var 15-16 år. Det er sku da alt for tidligt at stresse over penge? Er det ikk? Et eller andet sted er det jo et "voksen"-problem, som ingen under 20 burde deale med. Men sådan er det nu engang. Synes bare, at det bliver værre og værre, og flere og flere gør desperate ting for at få fat i penge. Og ikke nok med det, hopper de alle sammen med begge ben i den grav, som jeg fik gravet for nogle år siden. Det ender galt.
Men, hvad kan man gøre som ven eller veninde? Man kan jo ikke sige de skal stoppe med at arbejde deres røv i laser, for de har jo brug for pengene! Og alligevel. Hvad er det vi bruger penge på? Faktisk unødvendige ting. Mine veninder og jeg fanger os tit i at have hævet 400 kroner, hvorefter de er forsvundet på én dag, og vi har ikk engang fået købt noget. Burde vi tænke så meget over de penge, når de egentlig kun bliver brugt til sjov? Det er jo straks noget andet når vi ikke længere bor hos mor og far. Dér kan man begynde at snakke om "at have brug for pengene!"
Et eller andet sted, så er det faktisk et stort "problem" mange af os har. Vi får næsten stress over penge, som vi alligevel ikke skal bruge til andet end skæg og ballade. Hvorfor stresse over det? Det jo bare penge. Men ja. Det er netop det. Det er penge. For mit og mange andres vedkommende er det allerede nu et "problem".