Moster Pia, ♥

Hold da kæft hvor mine seneste blogindlæg dog bare er røvsyge?!
Jeg ORKER bare ingenting. Jeg er så kvæstet 24/7, både indeni og udenpå.
Jeg er nok det dårligste menneske til at takle døden. Og at den så har ramt mig så meget her på det seneste, er bare ikke cool. Jeg fungerer jo ikke optimalt. I dag skulle mor, søster og far op til min moster, eller min mosters mand. Vi skulle se på graven. Der er ikke kommet gravsten endnu, men hun blev gravet ned i dag. Jeg ville gerne med. Startede med at sige nej, indtil jeg fik den sygeste drøm i nat. Den omhandlede min moster, og jeg følte jeg ligesom måtte få en closure på det hele. Jeg tog med.
Jeg nåede lige hjem fra skole, fik smurt mig en rugbrødsmad, og så var det ellers afsted igen. Jeg nappede mig en lur i bilen. Jeg kan ingenting, hvis jeg ikke får sovet midt på dagen. Jeg er stadig syg, men jeg bliver nødt til at holde mig i gang. Da vi kom til kirken (der hvor hun er begravet) fik jeg det helt underligt. Der. Lige der lå hun. Under gruset. Under jorden. Sammen med dyr og alt muligt andet. Hun er ikke et menneske længere. Hun er.. støv? Jeg ville ikke græde, da jeg syntes det var en smule pinligt, eftersom graveren stod og snakkede til os. Men, lige så snart han gik væk, så snøftede min søster, og så måtte jeg også græde. BUUUUH! Det er ikke nemt det her. OVERHOVEDET! Nemmere blev det ikke, da vi skulle hjem til min mosters mand og have kaffe og kage. Det var jo min mosters hus.  Men, hun var der ikke, og kom ikke ind ad døren. Hun ér væk. Det første jeg ser er noget underligt noget, som bare fænger mig med det samme. Hele mit liv har hun haft nogle vat'dutter i lyserød og gul, og de har altid stået i en glas krukke. Jeg har aftalt med resten a familien, at jeg bliver nødt til at have dem med mig hjem, når vi kommer til at skulle rydde op i hendes ting. Det var hårdt. Rigtig hårdt. Jeg græd meget. Jeg hulkede faktisk. Det er ikke rart. Og jeg håber ikke for nogle, at de skal opleve hvad jeg har været igennem det seneste år. Mistet 2 personer, der betød alverden for mig. Jeg kan snart ikke mere.

"De blomster der ligger i en bue, er UDENFOR gravstedet, da hun havde modtaget så mange blomster, at der ikke var plads. "

Savner dig. Og vil altid elske dig.