Damen? Hvilken dame? Der er da kun mig lige her? MIG DAMEN?! HVA?!?!Det er efterhånden sket nogle gange at jeg er blevet kaldt for dame.. DAME?! Der er sku da ikk noget dame over mig? Jeg har pinke snørrebånd for god's sake!
Seriøst, mig en dame? Her den anden dag kommer jeg gående, hvorefter der er en lille dreng der er på vej lige ind i mine ben, hvor jeg så stopper op. Så peger han op og siger: "Se mor, en dame.." - "Ja (dreng?), det er en dame". Næ gu' er det ej en dame! Når jeg tænker på en dame, så er det en jeg-er-mor-med-mand-og-hus-agtig-type. Ikke sådan en som mig? Jeg er da alt andet end damet?! Hvornår er man egentlig en dame? Når man er voksen? Og hvornår er man så det? Egentlig er der kun 1 år til jeg er "voksen" ihvertfald i systemet, men egentlig har jeg jo allerede trådt ind i de voksnes rækker da jeg blev konfirmeret? Men, når jeg tænker tilbage på hvor jeg var dengang, er det jo noget fis at sige. Voksen? 13-14 årig? Slet ikk.. Man vidste jo ikk rigtig noget. Efter jeg begyndte i gymnasiet kan jeg da mærke mere til det der "voksne" noget. Men, definér det lige. Tror det er meget forskelligt fra person til person. Ihvertfald er jeg laaangt fra voksen! I visse situationer opfører man sig da voksent, men det er vel mere ansvarlig? Eller er det i virkeligheden tegn på, at man er voksen - ansvarlighed? Dér kan man jo tænke på, at man er ansvarlig overfor sin egen uddannelse, og det er vel lidt voksent at vælge sin egen fremtid? Jeg kan bare huske da jeg var en lille pige (hvilket jeg stadig er!) hvor store alle andre så ud. Man så virkelig bare op til dem der var 1-2 år ældre, og specielt dem der var meeeeget store. AKA mig nu? Man burde bare vide som lille, at "de store" ikke selv så sig som stor. Da jeg startede til badminton havde jeg Thomas Wilken som træner. Dengang var han jo "voksen", for han var jo større end mig og sårn! Her da jeg er blevet ældre finder jeg så ud af, at han faktisk kun gik i 8'ende klasse, og er det stort? Nu er det jo ikke stort længere? Men hvorfor mon han var så "stor"? Jeg tror altså inderligt, at man bliver betragtet som voksen, når man har lært at herske ansvarlighed. Han var jo træner, og den der havde ansvaret for os, så han måtte jo være voksen. Da jeg trænede børn syntes de også jeg var voksen, og der gik jeg også selv i 8-9. klasse.. Samtidig nu da man bliver ældre, så er alder noget helt andet. Jeg har venner der er 6-7 år ældre end mig, men ville man nogensinde lege med en der var 13, mens man selv var 6? Slet ikk. Det med alder er altså noget underligt noget!
0 Kommentarer:
Send en kommentar