Speechles..

Okay, det havde jeg så ikk lige forventet..

Er du gal jeg har en underlig følelse indeni lige nu..

Bedstevennen-Nicklas og bedsteveninden-Maja er lige gået hjem, efter en rigtig hyggelig aften!

Vi har bar fladet ud, facebooket, stalket, set Paradise, spist is og ja, det bedstevenner nu gør! Hold kæft hvor jeg elsker dem!

Men, samtidig med de bedsteste var her, havde jeg et skænderi.. Ja, Madia du gætter nok ALDRIG hvem det er.. -.-

Og er du da gal han gik over stregen den her gang! Han har svinet mig til så mange gange, hvor jeg bar har svaret flabet igen, han har kaldt mig samtlige ting, som jeg ALDRIG kunne finde på at kalde nogle for! I dag, der valgte han så lige at miste en veninde. Jeg har aldrig haft den her følelse overfor et andet menneske.. Ligegyldighed. Jeg er så ligeglad med ham nu. Han brugte dét imod mig, som er det mest følsomme hos mig. Det eneste som gør mig i tvivl om, om jeg er okay, om jeg er normal, det eneste som plager mig hver evig eneste dag. Og han ved det godt. Han ved godt hvor skrøbeligt det emne er, og så bruger han det imod mig. Jeg kender ham ud og ind, og havde dog aldrig troet, at han kunne være så følelsesløs, så kold og SÅ umenneskelig.. Hvis man er venner, og man er oppe i en diskussion, så ville man da ALDRIG bruge noget så skrøbeligt imod en? Ville man? Ville man få sin ven til at tvivle på sig selv med vilje? Ville man få den anden til næsten at græde? Jeg ville aldrig..

Tænk at bare fordi man skændes og man synes hinanden er nogle fjolser, så vælger man til sidst at bruge det fejeste våben imod den anden. Det værste er bare, at jeg har SÅ mange ting, som jeg kunne bruge imod ham, men sådan er jeg ikke. Jeg ønsker da ikke at trykke på et meget ømt punkt? Jeg ønsker ikke at få ham til at blive ked af det. Men, han valgte at gøre det imod mig.. Burde man så give ham tilbage af samme skuffe? Nej.. For sådan gør et normalt menneske med samvittighed ikke..

Et undskyld kan ikke ændre noget.. Jeg har sagt farvel, og fortalt at han gik over stregen. Jeg har "ønsket" ham et godt liv, og har sagt at han skal lade mig være for altid. 

Det må vel være nok?

Jeg havde heldigvis de to skønlinger ved min side, så de var der for mig.. Jeg er ikke ked af det nu, jeg er bare mundlam over, at en person, en såkaldt ven, kunne finde på at sige sådan noget..

Det slut nu.. Dét finder jeg mig bare ikke i..