The funeral..

I dag var det tid til farfars begravelse.

Jeg har aldrig i mit liv haft det sådan. En indre smerte, der bare ville ud, men jeg måtte holde lidt inde..

Kender I det, når man er INDERLIGT ked af det, men ikke kan hulke? Sådan føltes det, jeg kunne jo ikke sidde og hulke midt under det hele! Tårerne trillede ned ad mine kinder, og da jeg hørte min bror snøfte, kom der endnu flere tårer. Min bror og jeg har aldrig haft et så godt forhold til hinanden, som vi har fået efter alt det her.. Så jeg holdte min hånd på hans lår, så han vidste jeg var her for ham. Jeg havde mor på den ene side, og Christian på den anden, så jeg var covered. Kisten farfar lå i, var SÅ smuk! Den var hvid og så lå der uden jeg lyver, ca. 50 buketter blomster! Vi havde købt en KÆMPE buket, med et bånd hvor der stod: "Hvil i fred - Fam. Pagels" Der var så fint!

Min farfar har altid gjort alting på hans måde, og han havde nået at vælge hvilke sange der skulle spilles, en af dem der rørte os alle allermest var: I did it my way - Frank Sinatra. Der så jeg søskende, andre børnebørn, børn og gæster virkelig hulke, der var vi alle enige om, at den sang sad lige i skabet.
Han var virkelig elsket, og der dukkede 60 mennesker op for at mindes ham.

Da vi var til gravøl efter begravelsen, var det rigtig rart at hilse på familie, som jeg aldrig ser, eller så da jeg var lille. Vi fik god mad, ligesom han havde ønsket det!
Da vi havde siddet der i nogle timer, skete der noget, som godt kan virke overtroisk. En sne-kold dag i februar, kom der en sommerfugl flyvende indenfor rundt i hele lokalet. Alle smilede, og vi blev altså enige om, at det var ham. Så fremover er sommerfugle noget af det bedste..

We will always love you! <3